Demokratisk deltagelse på Facebook

Updated: Dec 16, 2020

(originally published by the Institut for menneske rettigheder, 2.4.'19)

Instituttet har undersøgt den demokratiske deltagelse på Facebook og søgt at afdække de sociale mediers ansvar for ulovlige ytringer.



Denne undersøgelse ser nærmere på demokratisk deltagelse i debatter på det sociale medie Facebook. Undersøgelsen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.305 danske Facebook-brugere og belyser brugernes holdninger til ytringsfriheden på sociale medier, oplevelser af Facebookdebatter og forskelle i debatadfærd. Vi ser desuden på, hvilken betydning tonen i debatter på Facebook har for den demokratiske deltagelse.

Derudover sigter rapporten mod atafdække, hvilket ansvar henholdsvis den enkelte bruger, de sociale medier og nyhedsmedier, som har sider på sociale medier, har for det ulovlige brugergenerede indhold på sociale medier

Anbefalinger

Hvis vi skal fastholde en fri og demokratisk debat på de sociale medier med plads til forskellige stemmer, så stiller det krav til både brugere, sociale medier og nyhedsmedier.

I det følgende præsenterer Institut for Menneskerettigheder en række anbefalinger, som fokuserer på, hvordan der kan skabes gode rammer for den demokratiske samtale online. Anbefalingerne retter sig både mod politi, anklagemyndighed, nyhedsmedier og lovgivere.

Håndhævelse af ansvar

Ytringsfriheden og dens grænser gælder også på sociale medier, hvor der bør være en effektiv håndhævelse af lovgivningen. Instituttet anbefaler:

  • At politi og anklagemyndigheden sikrer en effektiv retshåndhævelse af det strafferetlige medvirkensansvar, som sociale medier kan have for klart ulovligt brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down princippet i e-handelsloven.

  • At politi og anklagemyndigheden sikrer en effektiv retshåndhævelse af det strafferetlige medvirkensansvar, som nyhedsmedier kan have for klart ulovligt brugergeneret indhold, som ikke er fjernet i henhold til notice-and-take-down princippet i e-handelsloven.

Nyhedsmedier sætter klare rammer for debat på sociale medier

Nyhedsmedier benytter i stigende grad sociale medier som platforme for distribution af nyheder og debatstof. Med sociale medier som mellemled er der uklarhed om nyhedsmediers ansvar for den debat, de er værter for på deres egne sider på sociale medier. Instituttet anbefaler:

  • At nyhedsmedierne i højere grad udarbejder klare retningslinjer for brugerdebat på sociale medier, som det følger af de presseetiske retningslinjer. Det skal sikre, at brugerne kender rammerne for debatten på nyhedsmediets sociale medie-side. Disse retningslinjer bør formuleres med respekt for den enkeltes ytringsfrihed.

  • At nyhedsmedierne sørger for klageadgang, så brugere kan klage over brugerkommentarer, der overtræder retningslinjerne, eller kommentarer der er blevet fjernet af nyhedsmediet.

  • At nyhedsmediernes moderering af brugerdebat sker ud fra klare og transparente kriterier.

Revision af medieansvarslov

Medieansvarsloven er fra 1992 og indeholder ikke særlige regler om sociale medier. Regeringen og Folketinget bør overveje spørgsmålet om medieansvarslovens betydning for sociale medier, såfremt Ytringsfrihedskommissionens arbejde måtte give anledning til det.

Digital dannelse

Den demokratiske debats mangfoldighed bør styrkes ved at begrænse udbredelsen af trusler, chikane og diskrimination på sociale medier. Instituttet anbefaler:

  • At befolkningens digitale dannelse styrkes ved gennemførelsen af en national handlingsplan, som har fokus på forskellige aldersgrupper (børn, unge, voksne og ældre), og som kan omfatte fx kampagner om digital adfærd og rettigheder, undervisning i grundskoler samt offentlig debat generelt. Det kommende Dataetiske Råd kan ligeledes indtænke spørgsmålet om digital dannelse i sit arbejde.

8 views0 comments