​

 

Om inte vi, vem?

 

Näthat har blivit en del av vår vardag och tar sig en mängd olika uttryck. 20 % av alla som söker stöd hos kvinnojourer på Island uppger att de gör det på grund av digitalt våld. I Danmark avstår så många som 59% från att delta i offentliga diskussioner på Facebook på grund av ett hårdnande debattklimat, kantat av hat och personangrepp. I Sverige har vissa politiker utsatts för så mycket hot på nätet att de inte vågar sätta sig ned i kollektivtrafiken, för om de skulle bli attackerade är det lättare att fly i stående position. I samtliga nordiska utsätts journalister för hat och hot i stigande grad och en stor andel av dem uppger att det påverkar deras val av ämnen att bevaka och rapportera om. Detta i världens mest öppna, demokratiska och jämställda region, Norden.

 

Näthatet drabbar oss alla, men vissa grupper utsätts för näthat i större utsträckning än andra, bland annat beroende på identitet och yrke. Kvinnor som deltar i offentlig debatt i sitt yrke är mer utsatta än män för hot, trakasserier och våld på grund av sitt kön. I privatlivet är unga kvinnor särskilt utsatta för en de vanligaste kränkningarna online, nämligen nakenbilder som sprids utan samtycke. Personer som tillhör minoritetsgrupper på grund av exempelvis etnicitet, hudfärg, religion, sexuell läggning, könsidentitet, eller funktionsnedsättning drabbas hårdare än andra. 

 

Det här innebär att näthatet får konsekvenser på individnivå – det begränsar våra möjligheter att röra oss fritt och leva våra liv på nätet. Men det får också konsekvenser på samhällsnivå genom att det tystar vissa röster – det utgör alltså ett hot mot yttrandefriheten och därmed demokratin.

 

Pågående pandemi har synliggjort hur centralt internet är i vårt dagliga liv, många arbetar hemifrån uppkopplade, samtidigt som läkarbesök, bankaffärer och shopping huvudsakligen har övergått till att bli nätbaserat. Dessutom har kraven på social distansering, reserestriktioner och karantän gjort att många enbart kommunicerar digitalt. På äldreboenden tar föräldrar sina sista farväl av barn och barnbarn genom videochatt och många av oss kommer att fira jul med våra nära och kära på skärm istället för med fysiska kramar och hjälp med disken. Och även om de flesta av oss skulle föredra sällskap IRL framför digitala möten i privatlivet har nätet varit avgörande för den globala ekonomin under 2020, och räddat otaliga jobb.

 

Norden är rik av organisationer och människor som jobbar hårt för kvinnors och minoriteters rättigheter. Här pågår också värdefulla insatser för att bevara nätet öppet och för att värna våra 26 miljoner invånares digitala rättigheter. Vi tycker att det är viktigt att förena dessa visioner. Därför har vi grundat NORDREF, the Nordic Digital Rights and Equality Foundation. Vårt mål är att främja jämställdhet och demokrati i Norden genom utveckla, ta fram och sprida kunskaper om digitala rättigheter och skyldigheter samt främja människors möjligheter att delta i samtal och andra aktiviteter online.

 

Jämställdhet är ett centralt inslag i de nordiska ländernas identitet och yttrandefriheten har en särskilt framträdande och skyddad position. Det nordiska samarbetet är världens äldsta samarbete av sitt slag och målsättningen siktar högt. I Vår Vision 2030 kungör Nordiska ministerrådet att Norden ska bli världens mest hållbara och integrerade region under de nästa 10 åren, där tillväxt baseras på digital integration och jämställdhet, bland annat.

 

Vi vill bidra till förverkligandet av denna vision. NORDREFs grundare har arbetat i flera år med digitala rättigheter i sina respektive länder. Vi har utbildat tiotusentals personer om våld online, utformat lagstiftning om digitala rättigheter, publicerat böcker och artiklar om näthat, nätet som en demokratisk arena och tagit fram verktyg med sociala mediejättar och andra makthavare.

 

Det är ett privilegium att bo i Norden, världens främsta region när det gäller demokrati och jämställdhet. Dessutom är vi världens mest uppkopplade befolkning. Därför har vi goda  skäl att ligga i framkant för att bli en internationell förebild när det gäller digitala rättigheter och kämpa för ett internet där alla människor har samma möjligheter att höras, synas och utvecklas.    

 

Om inte vi, vem?

 

Emma Holten

María Rún Bjarnadóttir

Milla Mölgaard

Moa Bladini

Þórdís Elva Þorvaldsdóttir

 

 

 

​

 

Ef ekki við, hver þá?

 

Stafrænt ofbeldi er orðið hluti af hversdeginum okkar. Það birtist með ólíkum hætti, til dæmis í formi hótana, áreitni, hatursáróðurs eða dreifingar á viðkvæmu myndefni án samþykkis. Á Íslandi gefur fimmti hver skjólstæðingur Kvennaathvarfsins upp stafrænt ofbeldi sem ástæðu komu sinnar. Í Danmörku forðast 59% aðspurðra að taka þátt í opinberri umræðu á Facebook vegna vaxandi hörku, netníðs og persónuárása. Í Svíþjóð hefur sumt stjórnmálafólk fengið svo mikið af hótunum á netinu að þau þora ekki að setjast niður í almenningssamgöngum, því ef ráðist yrði á þau væri auðveldara að taka til fótanna úr uppréttri stöðu. Í öllum norrænum ríkjum er hatri og hótunum beint að fjölmiðlafólki í vaxandi mæli og stór hluti þeirra viðurkennir að það hefur áhrif á efnið sem það kýs að fjalla um. Allt er þetta að gerast á svæði sem er talið fremst í heimi á sviði lýðræðis, jafnréttis og umburðarlyndis: Norðurlöndunum.

 

Ofbeldi á netinu hefur áhrif á okkur öll, en sumir samfélagshópar eru beittir því í meira mæli en aðrir, starfs síns vegna eða sökum persónueinkenna. Fólk sem tilheyrir minnihlutahópum vegna uppruna síns, húðlitar, trúarbragða, kynhneigðar, kyngervis eða fötlunar er í aukinni hættu á að vera beitt ofbeldi á netinu en aðrir. Sérstaklega ef starf þeirra felur í sér að taka þátt í umræðu um málefni líðandi stundar. Tölfræðin sýnir að konur sem taka þátt í samfélagsumræðu á netinu eru líklegri til þess að verða fyrir áreiti, ógnunum og ofbeldi sem á ekki síst rætur í kyni þeirra. Það er þó ekki aðeins sótt að tjáningarfrelsi kvenna á netinu, það sama á við um friðhelgi einkalífsins. Eitt algengasta form stafræns ofbeldis er dreifing nektarmynda án samþykkis, en slík brot beinast í verulegum fjölda tilvika að konum og stúlkum. Frumvarp dómsmálaráðherra um kynferðislega friðhelgi, sem nú er til meðferðar á Alþingi, er í þessu ljósi mikið fagnaðarefni.

 

Ljóst er að stafrænt ofbeldi hefur afleiðingar fyrir einstaklinginn, því það takmarkar getu fólks til að geta um frjálst höfuð strokið á netinu og lifað lífinu á stafrænum tímum. Afleiðingarnar eru þó ekki síður alvarlegar fyrir samfélagið í heild, því ofbeldið þaggar niður ákveðnar raddir, ógnar tjáningarfrelsinu og grefur þar með undan sjálfu lýðræðinu.

 

Heimsfaraldurinn sem nú stendur yfir hefur undirstrikað að internetið er órjúfanlegur hluti tilverunnar. Mörg okkar vinnum að heiman með aðstoð nettengingar, samhliða því sem læknisþjónusta, verslun og bankaþjónusta er orðin að miklu leyti stafræn. Þá hafa ferðatakmarkanir, félagsforðun og sóttkví gert að verkum að netið er helsti - og stundum eini - samskiptavettvangurinn. Á dvalarheimili aldraðra kveðja ætthöfðingjar afkomendur sína í hinsta sinn í videóspjalli og mörg okkar munum verja jólunum með ástvini á skjá, í stað líkamlegrar nærveru og aðstoðar við uppvaskið. Þótt flest okkar myndum eflaust velja áþreifanlegan félagsskap fram yfir stafræn samskipti í einkalífinu verður ekki framhjá því litið að internetið hefur haft afgerandi áhrif á efnahag heimsins árið 2020 og bjargað óteljandi störfum frá glötun.

  

Norðurlöndin eru auðug af samtökum og fólki sem vinnur ötullega í þágu kvenna og minnihlutahópa. Hér er líka verið að vinna þýðingarmikið starf til að standa vörð um netið og stafræn réttindi þeirra 26 milljón íbúa sem búa á Norðurlöndunum. Okkur þykir verðugt verkefni að sameina þessar hugsjónir. Þess vegna höfum við stofnað NORDREF, the Nordic Digital Rights and Equality Foundation. Markmið okkar er að vinna í þágu jafnréttis og lýðræðis á Norðurlöndunum með því að þróa og koma á framfæri þekkingu um stafræn réttindi og skyldur, samhliða því að standa vörð um rétt fólks til að taka þátt í umræðum og öðrum athöfnum á netinu.

 

Jafnrétti er eitt af undirstöðuatriðunum í sjálfsmynd Norðurlandaþjóðanna. Rík áhersla er jafnframt lögð á að styðja og vernda tjáningarfrelsið. Norrænt samstarf er elsta alþjóðasamstarfið sinnar tegundar í heiminum og markmið þess eru háleit. Í framtíðarsýn Norrænu ráðherranefndarinnar 2030 er stefnt að því að Norðurlöndin verði sjálfbærasta og samþættasta svæði veraldar á næstu tíu árum, þar sem hagvöxtur byggir meðal annars á stafrænni samþættingu og jafnrétti.

 

 Við viljum leggja okkar af mörkum til að þessu markmiði verði náð. Stofnendur NORDREF hafa unnið árum saman að stafrænum réttindum í heimalöndum sínum. Við höfum menntað tugþúsundir um stafrænt ofbeldi, samið lagafrumvörp, gefið út bækur og greinar um netofbeldi og internetið sem lýðræðislegan vettvang, ásamt því að vinna með samfélagsmiðlarisum og öðrum valdhöfum að tæknilegum lausnum.

 

Það eru forréttindi að búa á Norðurlöndunum, sem eru leiðandi á heimsvísu hvað lýðræði og jafnrétti snertir. Að auki erum við eitt netvæddasta svæði jarðar. Við höfum því allt sem krefst til að verða alþjóðleg fyrirmynd á sviði stafrænna réttinda og tryggja að internetið verði vettvangur þar sem allir sitja við sama borð og njóta sömu tækifæra til að vaxa í leik og starfi.

 

Ef ekki við, hver þá?

 

Emma Holten

María Rún Bjarnadóttir

Milla Mölgaard

Moa Bladini

Þórdís Elva Þorvaldsdóttir

​

​

​

 

 

​

 

Hvis ikke os, hvem så?

 

Chikane på nettet er blevet en del af vores hverdag, og det tager mange former. 20% af alle, der søger hjælp hos krisecentre i Island giver digital vold som den primære årsag. I Danmark fravælger så mange som 59% af befolkningen fra at deltage i offentlige diskussioner på Facebook grundet tonen i debatten, der præges af had og personangreb. I Sverige har et antal politikere modtaget så mange trusler på nettet, at de ikke tør sidde ned i offentlig transport, for hvis de pludselig skal flygte er det bedre, hvis de står. I samtlige nordiske lande rammes journalister af had og trusler i stigende grad, og en stor andel af dem fortæller, at det påvirker hvilke emner, de dækker. Dette foregår i Norden, verdens mest demokratiske og ligestillede region.

 

Chikane på nettet rammer os alle, men visse grupper er særligt udsatte, blandt andet grundet identitet og beskæftigelse. Kvinder, der deltager i den offentlige debat i forbindelse med deres arbejde, rammes i højere grad end mænd af trusler, chikane og vold som følge af deres køn. I den private sfære er unge kvinder særligt sårbare overfor de mest almindelige digitale krænkelser, såsom ulovlig deling af nøgenbilleder. Personer, der tilhører minoriteter i kraft af etnicitet, hudfarve, religion, seksualitet, kønsidentitet eller funktionsvariation rammes også hårdere.

 

Dette betyder, at internetchikane har konsekvenser på individniveau - det begrænser vores mulighed for at bevæge os frit og leve vores liv på nettet. Men det har også konsekvenser på samfundsniveau, ved at nogle stemmer forsvinder - det er en trussel mod ytringsfriheden og således også demokratiet. 

 

Den igangværende pandemi har synliggjort, hvor centralt internettet er i vores hverdag. Mange arbejder hjemmefra på nettet, og lægebesøg, bankaktiviteter og shopping er alt sammen flyttet online. Kravene om afstand, rejserestriktioner og karantæner har resulteret i, at mange mennesker nu stort set udelukkende kommunikerer digitalt. På plejehjem tager forældre afsked med børn og børnebørn på videochat, og mange af os kommer til at fejre jul med nære og kære gennem skærm i stedet for de almindelige fysiske kram og hjælp med opvasken. Og selvom de fleste af os nok ville foretrække at mødes IRL fremfor digitalt, har nettet været afgørende for den globale økonomi i 2020, og reddet utallige jobs. 

 

Norden er rig på organisationer og mennesker, der arbejder for kvinder og minoriteters rettigheder. Der gøres også værdifulde indsatser for at holde nettet åbent og værne om vores 26 millioner indbyggeres digitale rettigheder. Vi synes det er vigtigt at forene disse visioner. Derfor har vi grundlagt NORDREF, the Nordic Digital Rights and Equality Foundation. Vores mål er at fremme ligestilling og demokrati i Norden ved at udvikle, dele og sprede viden om digitale rettigheder og ansvar, samt at øge menneskers muligheder for at deltage i samtaler og andre aktiviteter online. 

 

Ligeværd er en hjørnesten i de nordiske landes identitet, og ytringsfrihed har en særligt central og beskyttet position. Det nordiske samarbejde er verdens ældste af sin art, og ambitionerne er høje. I Vår Vision 2030 bekendtgør Nordisk Ministerråd at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region indenfor de næste 10 år, hvor vækst er baseret på digital integration og ligestilling, blandt andet. 

 

Vi vil bidrage til at gøre denne vision til virkelighed. NORDREFs grundlæggere har arbejdet i flere år med digitale rettigheder i deres respektive lande. Vi har uddannet tusindvis af mennesker i online vold, formet lovgivning om digitale rettigheder, skrevet bøger og artikler om internetchikane, nettet som demokratisk arena og skabt værktøjer med mediegiganter og andre magthavere. 

 

Det er et privilegie at bo i Norden, der er førende, når det kommer til demokrati og ligestilling. Udover det er vi den mest netforbundne region. Det er gode grunde til at være på forkant og blive et internationalt forbillede, når det kommer til digitale rettigheder, og kæmpe for et internet, hvor alle har samme mulighed for at blive hørt, set og udvikle sig. 

 

Hvis ikke os, hvem så?

 

Emma Holten

María Rún Bjarnadóttir

Milla Mölgaard

Moa Bladini

Þórdís Elva Þorvaldsdóttir

​